Føl dig sikker og frisk i alle situationer. Prøv o.b.

Google AdSense er en service, som Google selv beskriver således:

“AdSense til indhold scanner automatisk dit websteds indhold og leverer annoncer, der er relevante i forhold til dit publikum og indhold.”

Relevant i forhold til dit publikum og indhold…

Det lyder jo altsammen meget godt, for i praksis vil det sige, at vi blot kan læne os tilbage og lade Google gøre arbejdet med at målrette vores annoncering. Tak Google.

o.b.Men det stopper ikke her. For Google kan mere end at autogenerere relevant indhold til dit website. Vi kan nemlig også lære nye ting, som vi ikke vidste, af Google.

For eksempel viser det sig, at langt størstedelen af den fynske fodboldstolthed OB‘s tilhængere er piger i den menstruerende alder!

I hvert fald finder Google det relevant at reklamere for tamponer på de sider på Bold.dk, der netop omhandler sidste sæsons sølvvindere. Her er blot ét eksempel – annoncen findes nederst på siden.

Tak for hjælpen, Google

This entry was posted in Lidt ud over det usædvanlige, Upassende and tagged , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *